Munkevæsenet opstod i Ægypten i det tredje århundrede og kom til Europa i 500-tallet. Kloster betyder indelukke, og i det stadigt mere urolige og krigsplagede Europa efter Romerrigets fald kunne man finde fred og beskyttelse bag klostrets mure. Nok spillede gudstjeneste og bøn en rolle i klosterlivet, men munkene brugte også store dele af deres tid på videreførelsen af antikkens lærdomstraditioner - filosof, filologi, jura og afskrift af væsentlige bøger. Og så var klostrene ikke mindst vigtige centrer for produkt- og teknologiudvikling inden mølledrift og land- og skovbrug. Hospitalsvæsenet er også en ”opfindelse”, som klostrene står for. I løbet af middelalderen bredte klostrene sig som et net ud over hele Europa. Munke, der rejste fra kloster til kloster, medbragte gerne breve og informationer, hvorved munkevæsenet blev et vidtforgrenet kommunikationsnet, der bandt de fjerneste egne af Europa sammen.