Europa er splittet op i en østlig og en vestlig del. Det har rødder langt tilbage og skyldes ikke mindst forhold indenfor den kristne kirke. Den katolske kirke i vest og den ortodokse kirke i øst brød endegyldigt med hinanden i år 1054, men både før og efter bruddet har udviklingen i øst og i vest været meget forskellig. I det vestlige Europa er historien præget af stadige magtkampe mellem først kejser og pave, siden stat og kirke. I Østeuropa derimod har forholdet været anderledes harmonisk. Det nuværende Istanbul i Tyrkiet hed oprindeligt Konstantinopel og var helt op til år 1453 centrum for det østeuropæiske kejserdømme og for den ortodokse kirke. I 1500-tallet overtog Moskva og Rusland rollen som den førende magt i Østeuropa. På grund af kommunismen var forholdet mellem stat og kirke i en periode af det 20. århundrede meget anspændt i Rusland. Men i dag spiller den ortodokse kirke igen en afgørende rolle i det russiske samfund.