Kritikken af middelalderens pavekirke førte i 1500-tallet til en række reformationer i Europa. Kirken skulle bringes tilbage til sin oprindelige form som trossamfund og fratages sin altomfattende magt. Martin Luther skelnede mellem to øvrighedsmagter, kirken og staten. Kirken skulle udelukkende tage sig af forkyndelsen, mens staten skulle regulere samfundet til bedste for borgerne gennem varetagelse af fattigforsorg, sygepleje og uddannelse. I virkeligheden kom staten efter den lutherske reformation til at overtage ikke bare kirkens sociale og samfundsmæssige projekt, men også dens administrationsapparat. Den franske reformator Calvin derimod havde tanker og visioner om en kirke, der var uafhængig af stat og kongemagt